Om kirken
I 2012 fyldte Godthåb kirke 100 år, i anledning af kirkens 70 års dag skrev Peter Jørgensen fra lokalhistorisk forening om baggrunden for kirkens tilblivelse.
Artiklen kan læses i Lokalhistorisk Arbejdsmark, der er medlemsblad for Lokalhistorisk Forening i Ellidshøj, Svenstrup og Godthåb , 8. årg. nr. 1 Januar 1983, men den kommer også frem ved at aktivere feltet her til venstre på denne side.
I foråret 2012 holdt kunsthistoriker og tidligere museumsdirektør Nina Hobolth et foredrag i vores Sognegård om Godthåb kirke i kunsthistorisk belysning. Foredraget affødte en kronik i Nordjyske Stiftstidende, som vi her bringer med forfatterens tilladelse.
Godthåbbogen
Da Godthåb kirke blev bygget i 1912, blev det bestemt, at præsten i Øster Hornum skulle betjene kirken. Sådan fungerede det i ca. 66 år. Men i 1978 blev det besluttet, dels på baggrund af den stadig stigende befolkning i området, dels af administrative årsager – nemlig beliggenheden i Aalborg Kommune, at lade Godthåb udskille som et selvstændigt sogn med egen præst. Øster Hornum var på det tidspunkt en del af Støvring kommune, så det var lidt på tværs af kommunegrænsen, at man lavede budget og regnskab.
Der var blevet arbejdet på sagen i årene forinden af bl.a. den daværende formand Ejnar Enggaard. Han var formand indtil efteråret 1977, hvor han trådte ud af menighedsrådet og blev afløst af Brita Andersen som formand, der fik lejlighed til at starte det nye selvstændige sogn op. Det blev dog således, at den første præst kun havde 40 % af sit virke i Godthåb, medens resten skulle bruges i Svenstrup og Ellidshøj. Svenstrup havde haft endnu større tilvækst, så præsten her, der også betjente Ellidshøj kirke havde brug for hjælp til de mange sognebørn.
Den første præst i sognets selvstændighed var Palle Steffensen, der kom fra en stilling som underviser på seminariet og altså læreruddannet. Oprindeligt var han faktisk murer, så ved indsættelsen blev der talt om at bygge kirkens arbejde videre med levende sten …
Der blev indkøbt et hus i Engkrogen til midlertidig præstebolig, og konfirmandundervisningen foregik på skolen, hvilket passede præsten fint, da han var vant til at færdes i lærermiljøet. Få år senere lykkedes det at købe en ledig byggegrund nord for kirken af tømmerhandler Ejnar Enggaard og en præstebolig blev opført og stod færdig i maj 1981.
Senere blev Ejnar Enggaards bolig - nabo til den nye præstebolig - til salg som menighedsrådet købte. Den udtjente bolig var ikke egnet til undervisning af konfirmander mv, så den blev nedrevet. I stedet blev der opført den nuværende sognegård, som stod færdig i 1989.
Omkring 1978 blev graverbygningen opført med kapel, graverfaciliteter og redskabsrum. I 1996 kom en redskabsbygning til.
I 2001 fik Godthåb Kirke indlagt fjernvarme, hvilket betød en stor besparelse i opvarmningsudgifterne.
I 1978/79 blev der lavet en ny plan for hele kirkegården, og man gik som det første i gang med at etablere en ny hovedindgang til kirken med belysning og ny belægning i brosten. I de efterfølgende år fortsatte omlægningen af kirkegården efterhånden som gravstedsaftaler udløb, så man kunne få etableret nye og mindre gravsteder i mere ensartede mål og design. Der er stadig nogle få gamle og store gravsteder tilbage, da det jo varer mange år fra man starter, inden de sidste udløber og opgives. Der blev ligeledes etableret urnegravpladser og pladser til anonyme gravsteder. I 2007 blev man opmærksom på, at kapaciteten for urnegravpladsen var ved at være udnyttet. Der blev derfor planlagt et nyt afsnit nord for kirken, som blev færdiggjort i 2008.
Parkeringspladsen var før 1980 en grusvej med resten udlagt i græs. Dette gav ofte problemer, da græsset i fugtigt vejr ikke kunne bære. Her blev der foretaget udskiftning, dels med fast belægning, dels med såkaldt græsarmering. Herefter slap man for fastkørte biler, når det havde regnet. Det var især galt om vinteren.
Den seneste synlige ændring er formodentlig erstatning af læbeplantning omkring kirkegården, der faldt for stormen 8. januar 2005. Her blev det efterfølgende nødvendigt at fjerne de væltede og beskadigede træer. Nye træer blev plantet og græs blev sået i de frilagte arealer, så der blev mere synlighed for kirken herefter.
Præster ved Godthåb Kirke: se billede af præstetavle.
