Dåb

Tak for barnet

Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og bliver medlem af kirken.

Hvad siger jeg ja til?

Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne. 

[Ved dåben bliver barnet velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse.]

Ved dåben bliver barnet velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. 

Kamp mod alt ondt

Det første, som vi siger ja til, er forsagelsen: At sige fra overfor alt ondt. Kristendommen taler realistisk om livet. Vi slipper ikke uden om det, som ødelægger og truer livet, ved at blive døbt. Men den kristne tro siger os, at vi ikke skal give efter eller give op. I trosbekendelsen siger vi fra med ordene: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Faderen og sønnen

Dernæst svarer vi ja til troen på Gud som far og skaber. Med dette ja udtrykker vi tillid til, at verden og selve livet er fra Gud og grundlæggende er skabt godt. Det tredje ja er et ja til troen på Jesus, Guds søn, hans liv og død og opstandelse. 

- og Helligånden

Det næste ja handler om nutiden. Helligånden betyder, at Gud er nærværende hos alle mennesker til alle tider. Det siges i dåben, at barnet modtager Guds ånd. Derefter svarer vi på barnets vegne ja til, at ville døbes på denne tro.

Hør sognepræst Louise Højlund fortælle, hvad barnedåb er, hvad du giver dit barn ved at døbe det, og om barnet bør vælge selv.

Hvem kan være faddere?

Når dit barn skal døbes, skal du vælge mindst to og højest fem personer, som skal være faddere.

For at kunne være fadder, skal man selv være døbt med den kristne dåb i folkekirken eller en anden kristen kirke. Rent juridisk kan man blive fadder, så længe man er døbt, selvom man har meldt sig ud af folkekirken eller er døbt i en anden kristen kirke.

For at blive fadder skal man være konfirmeret eller være nået konfirmationsalderen, jf. 'Anordning om dåb i folkekirken'.

Du skal give præsten eller kirkekontoret oplysninger om faddernes navne og adresser.

Faddere kan være familiemedlemmer eller venner.

De fleste oplever det som en stor ære og tillidserklæring at blive bedt om at stå fadder. Det mest almindelige er at vælge faddere, som du har tillid til, og som vil være en del af barnets liv i mange år.

Fadderens opgave 

En fadder er vidne til dåben og skal tilse at barnet vokser op i den kristne tro. Det vil derfor være naturligt, at en fadder går i kirke med barnet en gang i mellem eller taler med det om tro og kristendom. 

At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om du er der eller ej. Hvis du vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af din død, skal du i stedet oprette et såkaldt børnetestamente.

Faddertiltale

Efter barnet er blevet døbt, taler præsten til fadderne i en faddertiltale, som nogle også kalder fadderløfte eller fadderskabsløfte.

Præsten er frit stillet med hensyn til, hvordan faddertiltalen lyder. De kan for eksempel bruge en af de to faddertiltaler, der står i Salmebogen (side 829-830), som du også kan finde i dåbsliturgien her.

Gudmor og gudfar 

En gudmor eller gudfar kalder man gerne den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne. Det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer deres barn til dåben.

Aftale dåb

Kontakt sognepræsten for at aftale dåb. 

Tekst fra Folkekirken.dk