Nina Hobolth
seniorforsker, mag.art. i kunsthistorie, tidl. museumsdirektør.

”Kunst og kirke mødes” var overskriften på en stor artikel, bragt forleden dag, om Anita Houvenaeghels kirkeudsmykninger. Og ja, gudskelov (!) at kunsten igennem mange hundrede år har haft sin naturlige plads i såvel udformningen som udsmykningen af vores kirkerum. Da jeg for rigtig mange år siden begyndte at læse kunsthistorie, udgjorde kirkearkitektur og dertil knyttet udsmykning godt halvdelen af stoffet, om ikke mere. Sådan er det ikke i dag, for selvfølgelig har det kunsthistoriske og kunstvidenskabelige pensum ændret sig i takt med tiden; men alligevel: Kirkerne og deres inventar udgør den største del af Danmarks kulturarv. Fordi de fleste af landets kirker er levende og betydningsfulde steder for brugerne, nemlig kirkegængerne, er de også vigtige aktører på den aktuelle kunstscene. For præster og menighedsråd er meget opmærksomme på at være tidssvarende og samtidig respektere ritualer og traditioner.

For 100 år siden blev det nødvendigt at bygge en ny kirke syd for Aalborg, i Godthåb, hvor der fra slutningen af 1800-tallet var fremvokset et større industrisamfund omkring Godthåb Hammerværk. Med et financielt tilskud fra den lokale virksomhedsejer, familien Zinck, blev byggeriet gennemført via statslige midler. Og dér ligger Godthåb Kirke, indviet i 1912, men med et udseende som en dansk landsbykirke fra middelalderen. Det var nemlig dén tids fremherskende trend: At plukke fra fortidens historiske udtryk og forholde sig trofast til forbillederne. Arkitekten Hother Paludan (1871-1956) udformede efter byggeudvalgets nøje specificerede ønsker et hvidkalket langhus med stræbepiller, rundbuet apsis, kamtakket tårn og høje smalle vinduer. Kirken ligger højt, omgivet af en stor kirkegård og en smuk beplantning med mange høje træer.

Indvendigt har kirken fået krydshvælv og kirkebænke, igen i overensstemmelse med middelalderlige forbilleder. Altertavlen er dog ikke så tæt på sine forhistoriske aner, at det gør noget. Det er ikke en trefløjet altertavle, hvis positioner kan skifte med årets gang, hvad der næppe heller er i overensstemmelse med Reformationens liturgi. Altermaleriet, udført af kunstneren Anker Lund (1840-1922), forestiller Jesus, der trøster og lindrer mennesker i nød: ”KOMMER HID TIL MIG ALLE SOM ARBEIDEOG ERE BESVÆREDE OG JEG VIL GIVE EDER HVILE”, teksten står under maleriet og er et citat fra Matthæus Evangeliet.

Arkitekturen var indtil 1920’erne uden forbehold præget af tidligere tider, også benævnt ”historicisme”. Men indenfor malerkunsten skete der et opbrud allerede fra 2. halvdel af 1800-tallet, og diskussionerne mellem kunstnere og lægmænd bølgede frem og tilbage. En af Danmarks mest markante malere af religiøse og kristne motiver, Niels Larsten Stevns (1864-1941), udførte i 1907 en altertavle så provokerende, at den blev afvist af den menighed, der havde bestilt den. Dét er det billede af ”Maria salver Kristi fødder”, der nu hænger på KUNSTEN, kunstmuseet i Aalborg, fordi bestyrelsesmedlemmer i Aalborg Museums maleriafdeling meget hurtigt kunne se at dette var et godt kunstværk!

Det er en udfordring for alle aktive og initiativrige mennesker indenfor vore dages kirkeliv at skabe en smuk og givende ramme om de mange aktiviteter, som i vore dage foregår i kirkerummet. De mange nye kirkeudsmykninger er vores egen tids svar på tilværelsens store spørgsmål, ikke mindst fordi vore dages gudsbegreb for ganske mange er svært begribeligt. Fra middelalderens kalkmalerier over renæssancens store kirkeudsmykninger op til vor egen samtids kirkekunst ligger en uudtømmelig skat af billedoplevelser. De rummer guddommelige gåder og menneskelige svar. Og selvom kunstmuseerne i disse år siges at være ”kunstens katedraler”, så er det stadig umagen værd at opsøge de rum, hvor ”kunst og kirke mødes”.

Nina Hobolth, seniorforsker, mag.art. i kunsthistorie, tidl. museumsdirektør.