Faderskab

Hvis I er gift

Hvis I er gift, bliver ægtemanden automatisk registreret som barnets far, når barnets fødsel bliver registreret. I får derved fælles forældremyndighed over barnet.

Hvis I ikke er gift

Hvis I ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed over jeres barn, skal I senest 14 dage efter fødslen udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab. Det gør I digitalt med NemID på borger.dk.

Ønsker I at få registreret faderskabet før barnets fødsel eller senere end 14 dage efter barnets fødsel, skal I udfylde blanketten ”Faderskab og forældremyndighed (før fødslen og senere end 14 dage efter fødslen)”. Det gør I digitalt med NemID på borger.dk.

Medmoderskab

Når to kvinder vælger at få et barn et sammen, kan medmoderskabet bestemmes inden assisteret reproduktion (kunstig befrugtning). Et registreret medmoderskab giver både barnet og medmoderen en række rettigheder og pligter. Læs mere på borger.dk.

Tekst fra Kirkeministeriet.dk