08/03/2025 0 Kommentarer
Månedens salme
Månedens salme
# Nyheder

Månedens salme
I august startede vi et nyt initiativ "Månedens Salme." Formålet er, at vi sammen kan lære og glæde os over de mange salmer, der bruges i kirker i dag. Vi vil trække på både Den Danske Salmebog, Højskolesangbogen og det nyere tillæg 100 Salmer. Månedens salme vælges af kirkegængere og personalet (dog ikke præsten). Har du lyst til at vælge en salme som månedens salme så grib fat i vores kirkesanger.
Til juli har vores organist Kurt Riber Stevn Nielsen valgt salmen: Hør morgenes sang salme 815 fra 100 salmer. Kurt skriver følgende om salmen:
Hør morgenens sang!
En skøn salme, hvor Guds kærlighed og glæde gennemsyrer hvert eneste vers. Salmen er skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen, som med stor poetisk kraft udtrykker sin glæde over Guds skaberværk. Hvor der findes utryghed eller angst, peger salmen på den trøst og tryghed, man kan finde hos Gud.
Evangeliet kaldes også "Det glade budskab", og denne morgensalme formidler netop det med sin lyse tone. Den egner sig også fortrinligt som dåbssalme, da den understreger Guds nærvær og omsorg.
Det siges, at de sidste vers udsprang af en oplevelse under en rejse til Grækenland, hvor nogle deltagere blev væk fra gruppen. Heldigvis blev de alle fundet sidst på dagen – en hændelse, der spejler salmens budskab om Guds ledelse og omsorg.
Af organist Kurt Riber Stevn Nielsen
1.Hør morgenens sang! Den lyder fra skovenes fuglekor den synges i gader og stræder gi'r genlyd hvor mennesker græder omspænder den vide jord: Se! Lyset skinner i mørket I Kristus, Guds levende Ord.
2.Gud tændte sit lys i verden dets flamme er kærlighed så ingen skal famle i blinde men alle der søger skal finde en vej til Guds evighed. Se! Lyset skinner i mørket det bringer velsignelsen med.
3.Og står du forsagt og fremmed en nat ved en vildsom vej da lyder bag angsten en stemme: Hvordan kan du tro jeg kan glemme det barn, der tilhører mig? Se! Lyset skinner i mørket det skinner i mørket for dig.
(Nr. 815 fra 100 Salmer) |
Se de øvrige valgte samler i kirkebladet.
Kommentarer