Sorggruppen er åben for alle, der har mistet et nærtstående familiemedlem eller ven. Her kan sorgen deles med andre, der forstår, hvad sorg er, fordi de selv mærker den.
Du behøver ikke have tilknytning til kirken for at deltage.
En sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at ”komme videre”. Men fællesskabet med andre, som har mistet, kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag. Det kan være en støtte at høre, hvordan andre har tacklet sorgen.
Sorggruppen er åben. Det betyder, at man kan deltage én gang eller flere gange, helt som man synes. Om det er længe siden eller for nylig du har mistet er ikke afgørende. Man bestemmer selv, hvor meget man vil fortælle om sin sorg.