Tilværelsen er skruet sådan sammen, at alvoren kommer af sig selv. Det gælder ikke blot i forhold til de ulykker, vi kommer ud for, men måske især til det grundvilkår ved vores liv, at det med sikkerhed får en ende. Humoren er først og fremmest en hjælp til at komme igennem det værste uden at resignere for meget.

Forstået sådan er humor en hyldest til livet selv - også når det liv er fuldt af modgang og meningsløshed. At humoren bruges som forsvarsmiddel betyder, at den kan forløse en situation, både ved et forhandlingsbord, når man er trængt op i en krog, eller når en fest balancerer på kanten af fiasko.

Er evnen til at udvikle og forstå humor medfødt. Findes der mennesker, som ikke har humor - og vil de indrømme det?