Tirsdag d. 2. juni 2020, kl. 19:00

Godthåb menighedsråd inviterer byens borgere til en aftenvandring på kirkegården. Vi mødes ved Godthåb sognegård og går en omgang på kirkegården og ser på denne. Årsagen er, at menighedsrådet ser et behov for at få revideret den eksisterende kirkegårdsplan, der er ca. 35 år gammel og derfor ikke længere afspejler det nutidige behov.

Efter gåturen mødes vi i sognegården, hvor der vil være lejlighed til at stille spørgsmål og komme med ideer, som menighedsrådet kan lade en kirkegårdskonsulent arbejde videre med.

Menighedsrådet vil være vært ved en kop kaffe eller andet. Aftenen vil slutte med en kort andagt.

Arrangementet er gratis.

Sted Volstrupvej 20, 9230 Svenstrup J