
Kristendommen og naturen
-om bekymringens udfordring, livsvandring og naturens visdom
Sognepræst og forfatter Uffe Kronborg fortæller om skaberværkets visdom og skønhed og viser billeder fra rejser i Nordnorge, Skotland og Egypten.
»Hvorfor være inde, når alt håb er ude?« Håbet er ikke ude i betydningen forbi – men håbet og glæden er udenfor – ved aktivt at bruge naturens store terapirum som hjælp til fysisk og mental sundhed. Men skaberværket er ikke bare et terapirum for os mennesker. Gud har åbenbaret sig selv og dele af sin guddommelighed i naturen.
Tag derfor med på vandring i fortælling og billeder, når vi lytter til bibelord som: ”vær ikke bekymret, men se på himlens fugle og markens liljer” eller ord om at ”hele jorden er fuld af Guds herlighed.”