Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

De 9 Læsninger med Konfirmander fra Lyngbjerggårdskolen

DEC
11

De 9 Læsninger med Konfirmander fra Lyngbjerggårdskolen


Dato Søndag d. 11. december 2022, kl. 15:00
Sted Godthåb Kirke, Volstrupvej 20, 9230 Svenstrup J
Medvirkende
Susanne Rytter Karamperis
De 9 Læsninger med Konfirmander fra Lyngbjerggårdskolen

De ni læsninger er efterhånden en fast bestanddel af juletraditionerne i Godthåb Kirke. 

De ni læsninger, der er udvalgte bibeltekster fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, stammer oprindeligt fra den engelske tradition Festival of Nine Lessons and Carol, der går tilbage til julen 1880 og senere har spredt sig til kirker i hele verden.

Men der er ingen tvivl om, at det er ordene, der er det centrale. Bibelteksterne er i fokus og bliver indrammet af musik. Teksterne skaber en rød tråd gennem hele bibelhistorien frem til Jesus’ fødsel og dermed årsagen til, at vi fejrer jul. Både tekster og musik er en del af de ni Læsninger. Det ene duer ikke uden det andet. Teksterne viser os, at det, der bliver forudsagt i Det Gamle Testamente, bliver opfyldt i Det Nye Testamente. Det er en stor historie, der blødes op af musik, som får os til at lytte på en anden måde – nemlig med hjertet.

En af teksterne, handler om lyset, der skinner i mørket: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. 

Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i ver- den, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

(Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1-14)